Virtuelle venskaber

En dag forskudt tager jeg nu hul på ugens opgave. Som egentlig burde ligge mig let for; jeg har været med på MySpace-skuden siden 2005 og hoppede sidste år også på Facebook-hypen.
På trods af dette, vil jeg ikke her tale varmt for dem. Jovist har jeg fået nogle rigtig gode venner takket være dem, og de er da en smart måde at holde sig up to date med sine bekendte. Men så stopper festen også for mit vedkommende - for deres layouts er, for at sige det ligeud, grimme. De er svære at danse med for begyndere. De er uigennemskuelige. Og der er alt for meget "støj".

Desuden synes jeg det er problematisk, at man, når man først er registreret, hos Facebook ikke kan slette sin profil igen. Det eneste man kan, er at slå profilen fra, så omverdenen ikke kan se den, men i det skjulte eksisterer de stadig i bedste velgående. Ligesom at deres nye reklamesystem, Facebook Beacon, er besværlig at forstå.

Men for at der ikke skal gå alt for meget sortseer og 1984 i den her, skal det dog nævnes, at de da er gode nok, på deres egne præmisser. MySpace er rigtig god til at finde ny musik, da det er en nem og ukostbar løsning for upcoming artister at have en MySpace-side frem for at skulle købe sig til domæne, webhotel, webdesigner osv. Af samme grund elsker fansene MySpace, da de her kan få direkte kontakt til deres yndlingsmusikere.
Og Facebook.. tja. Jeg bruger den dagligt, men det er af den enkle grund, at der ikke findes bedre alternativer til at holde mig opdateret med vennerne.

Og dog - for det gør der. Så lad mig omformulere: jeg bruger Facebook, fordi mine venner er der (var der lige nogen, der sagde gruppepres, dér?)*.
Jeg har et hemmeligt kærlighedsforhold til den bedste af disse "bliv min ven/vær min ven/lad os lade som om vi er venner"-sites - nemlig Virb. Virb er MySpace som det skulle have været, på alle leder og kanter. Man skal ikke til at tillære sig indgående html-kendskab for at redigere sin profil. Den er gennemskuelig. Alle de der irriterende banner-reklamer ligger nederst på siden, så de ikke forstyrrer. Og det bedste af det hele er næsten, at man med et enkelt klik kan fjerne en given brugers mere eller mindre vellykkede design, og få siden vist i et simpelt standard-design (læser I med her, MySpace-bagmænd? listen and learn!).

Så der er muligheder nok for at netværke på kryds og tværs derude. Det gælder bare om at finde den, der passer dit temperatment bedst.


* for man kan jo ikke sige, at de kun er der fordi de ikke ved bedre??

Tjat

Da vi i tidernes morgen fik etableret en internetforbindelse hjemme hos os (de gode, gamle 56k modems - thank heavens for technological evolution), var noget af det første jeg gjorde at installere et messenger-program. Det var dog før MSN Messenger var den mastodont, den er i dag, så messengeren kom til at hedde ICQ.
Sidenhen har jeg også afprøvet AIM (stadig meget anvendt, men nok mest af amerikanerne), Y!M, MSN, Google Talk og senest Pidgin.
Og jeg må nok indrømme, at den eneste grund til at jeg bruger MSN, er fordi langt de fleste af mine bekendte også bruger den. Deres layout er grimt, deres smilies er grimme (eller "frownies", som jeg kalder dem) og der er alt, alt for meget unyttigt hejs (og hvad mon reklamepengene går til??).

En genial messenger er Pidgin. Den er dog stadig meget ung i den forstand, at alle features ikke er gennemtestet for bugs endnu (jeg håber i hvert fald, at der er forbedringer at hente på filsendings-funktionen, som pt. langt fra fungerer optimalt).
MEN! Nøj, hvor var det en god dag, den første gang undertegnede afprøvede messengeren fra himlen. Blandt fordelene tæller:

1. Fanebladschat - slut med at have et vindue åbent for hver samtale du har gang i. Nu har du ét vindue til alle dine samtaler og du kan ganske let skifte mellem fanerne
2. Én messenger til alle dine konti - Pidgin samler alle dine IM-konti i én (hvis du ligesom jeg har lidt svært ved at kende begrænsningens kunst når det kommer til messengers), så du kun behøver at logge ind et sted

Nok er det kun to fordele - men de i sig selv burde være nok til at overtale selv den mest indædte MSN-tilhænger til at afprøve den (.. eller hvad?).

Anyways - tilbage til ugens egentlige opgave. Hvis I skulle have lyst, så kan I tilføje mig som kontaktperson på Meebo på ct.viborgbib(a)gmail.com.
Eller bare sende en besked over Notes. Det handler ikke om at vinde, det handler bare om at være med, ikksandt? :)

Julepause? Hold da op...

Nok er der ikke nogen officielle opgaver før til næste år, men det er ikke ensbetydende med, at man skal ligge på den lade side. Tværtimod.
Øh, nåja.. der er jo lige julen.

Men meget apropos så synes jeg det er på sin plads at uddele lidt digitale julegodter. Nogle vil jeg dog gemme til senere opgaver, hvor de er mere relevante, men andre kan jeg vist godt give videre allerede.

Voyage - en anderledes RSS-oplevelse
Denne RSS-læser er fuldstænding anderledes fra de ellers temmeligt barberede layouts, RSS-læsere normalt har. Dine nyheder bliver vist i en meget grafisk tidslinie der strækker sig op til 3 dage bagud - det er lige noget man skal vænne sig til, men det gør da læseoplevelsen mere spændende (om end en anelse mindre overskuelig, men pyt)

Wordie - ligesom Flickr, bare uden billederne
Er du også afhængig af ord - og vil du gerne vise verden dine yndlingsord? Så er Wordie lige noget for dig. Det er underligt, at noget så simpelt kan være så vanedannende. Men der er noget fascinerende og sjovt ved at grave dybt for at fremfinde lige netop de ord, som beskriver en bedst. Og se, hvem der har listet de samme ord

Jaiku & Twitter - microblogging
Der er efterhånden ved at være en del af disse sites rundt om på nettet. De går i al sin enkelthed ud på.. tja, dovenskab? De er ideelle redskaber til den dovne blogger, for man kan maksimalt skrive 140-400 anslag i en post. Man kan blogge fra sitet, fra desktop applications og fra sin mobil. Så opgaven er ganske simpel: hvad laver du (beskrevet på 400 anslag eller mindre)?
Twitter er microblogging, hverken mere eller mindre. Mens Jaiku går et skridt videre og kan hente feeds fra både ens blog, Twitter-konto, Flickr-side og tja, alt der kan RSS'es. Jeg foretrækker Twitter, da den er mest overskuelig, for når man i Jaiku har tilføjet de første fire feeds, er overblikket væk. Men den kan vel fungere udmærket som RSS-aggregat...

Digg - nyheder på brugernes præmisser
Har du nogensinde spekuleret på, hvad denne lille mand mon betyder, når du læser nyheder fra diverse blogs og nyhedssites? Det er en genial lille opfindelse, som for alvor satte skub i web 2.0-bølgen, og om noget er web 2.0. Det er ganske enkelt at gå til; du tilmelder dig Digg. Du læser dine nyheder ude på nettet. Hvis den lille mand fremkommer, klikker du på ikonet. Nyheden bliver sendt videre til Diggs hovedside (du "digger" den). Du er dermed med til at skabe indholdet på Digg - og de nyhedshistorier, der får flest diggs bliver automatisk ranket højere på sitet. På denne måde er du både med til at opbygge relevante nyheder for resten af verden og skabe din egen nyhedsprofil, så du og andre kan se hvilke historier, du har læst og fundet interessante

Rollyo - skab din egen søgemaskine
Ligesom metasøgemaskiner er noget Gud skabte på en af sine bedre dage (eller lur mig om det ikke var en Stanford-studerende), så er Rollyo også en gave til alle søgere. Her kan du opbygge din egen søgemaskine - dvs. udvælge x antal websites, som du vil søge på og kun få resultater tilbage fra disse sites. Fx kunne man vælge samtlige 23 Ting blogs til en "23 Ting Søger"

Og det var vist det, for denne gang. Ønsker jer alle en rigtig god jul. Husk at der er flere bevingede ord (og tips) at hente til opsamlingsmøderne i starten af det nye år :)

RSS - really sidste sats

Godt nok er vi allerede et godt stykke forbi RSS-opgaven, men jeg har i de sidste par uger haft denne her presserende trang til at skrive endnu en blogpost om dette emne (tænk Pocahontas, der bare må synge sin kærlighed til John Smith).

Jeg begyndte jo at fable om NewsGator og alle dens fantastiske finesser, og jo, den var god. Men jeg keder mig hurtigt, og når opdateringstiden var så langsom som denne, og der skulle forholdsvist mange klik til at nå frem til det vigtige... så ryger du ud igen. Trial and error, siger jeg bare, trial and error.

Heldigvis havde jeg en afløser lige i baghånden. Som hedder Rojo - som ifølge dem selv er "RSS with mojo". Den har en interessant web 2.0-vinkel på hele RSS-læsnings-oplevelsen, så man ud over sine egne feeds også kan læse, hvad resten af verden læser. Najs.
Og feeds'ne behøver man ikke engang oprette mapper til for at holde styr på dem. Her skal de nemlig "tagges" (som vi også kommer tilbage til i en senere opgave) - dvs. når man tilmelder et nyt feed, kan man tildele det et emneord (tag), som Rojo så arkiverer feed'et under. Dvs. "mappen" opretter egentlig sig selv. Dobbelt-najs.

Det er overskueligt på den gode måde, ikke for megen unødig grafik og bling-bling, og så er det nemt at bruge - man kan kort sagt slå hjernen fra og læse, læse, læse. Man kan vælge at læse alle nye poster i én samlet køre, eller man kan læse et tag ad gangen. Det gode her er, at læste/gamle poster bliver stående på listen - hvor de hos NewsGator blev gemt så godt væk, at man næsten troede de var blevet helt slettet - blot bliver overskriften sort, når posten er læst, mod den røde ulæste. Tripel-najs.

Så nu vil jeg holde mig til Rojo... lige indtil jeg finder den næste :-b

Bonus i skuffen

Men, men... grunden til at jeg ikke faldt i svime over nogen af de to foreslåede forsider, var at jeg allerede havde fundet den hemmelige nummer 3.

Pageflakes findes desværre kun på engelsk, men tilbyder til gengæld alt hvad jeg kunne tænke mig (og lidt til) hos en personlig forside; den har kalender, den har et ur (der passer), man lave sine egne "flakes" (dvs. bokse med indhold efter eget valg, kræver dog en smule html-kendskab), tilføje en boks med favoritlinks og tilføje podcasts (hvor boksen kommer til at ligne en rigtig medieafspiller, så man kan lytte til podcasten direkte fra forsiden - woop).
Og man kan selv ændre layout, vælge en ny header fx. Og selvfølgelig også tilføje RSS feeds ad libitum. Min stemme går ubeskåret til Pageflakes.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, jeg har set lyset og fremover vil gøre Pageflakes til min startside og gå helt i selvsving over alt det, den kan. Måden jeg bruger internettet på er vist for kaotisk til at have sådan noget fint, organiseret noget som udgangspunkt.
Men det er da rart med et alternativ til de mindre kaotiske dage.


Psst.. forresten: hvis du er den lykkelige ejer af et Yahoo-login, har jeg lige set, at de også er begyndt at tilbyde en personlig forside, MyYahoo!
Jeg kan ikke forklare hvorfor, men hvis jeg skulle vælge mellem iGoogle og MyYahoo, ville jeg vælge Yahoo. Måske fordi de har været på markedet længere. Måske fordi de er sejere. Svært at sige. Men de er helt sikkert et reelt alternativ.

Google Reader, eat your heart out

Jeg har det med at falde over en masse links, som jeg gemmer i mine foretrukne og så glemmer alt om igen (vi lader tallene tale for sig selv - har pt. 650 foretrukne på min computer). Blandt dem NewsGator. Jeg har længe villet afprøve den, men har aldrig taget mig sammen til faktisk at gøre det. Men hvilken bedre grund end 23 ting - så nu skulle det være.
Og jeg kan efter en kort proces konkludere, at Google Reader allerede er væk igen, fremtiden siger NewsGator. De tilbyder en fremragende gratis-reader, som på alle måder overgår Googles. Let, overskuelig og frem for alt, enkel. Uh, og de har en god beskrivelse af, hvad RSS egentlig er for en størrelse i deres RSS Learning Center (dog kun på engelsk).
Nu kan det ligefrem være at jeg skal til at læse mine nyheder i en decideret RSS reader... den er i hvert fald et ekstra k(l)ik værd.

Plus jeg har lært at eksportere/importere feeds. Woohoo.