Men, men... grunden til at jeg ikke faldt i svime over nogen af de to foreslåede forsider, var at jeg allerede havde fundet den hemmelige nummer 3.
Pageflakes findes desværre kun på engelsk, men tilbyder til gengæld alt hvad jeg kunne tænke mig (og lidt til) hos en personlig forside; den har kalender, den har et ur (der passer), man lave sine egne "flakes" (dvs. bokse med indhold efter eget valg, kræver dog en smule html-kendskab), tilføje en boks med favoritlinks og tilføje podcasts (hvor boksen kommer til at ligne en rigtig medieafspiller, så man kan lytte til podcasten direkte fra forsiden - woop).
Og man kan selv ændre layout, vælge en ny header fx. Og selvfølgelig også tilføje RSS feeds ad libitum. Min stemme går ubeskåret til Pageflakes.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, jeg har set lyset og fremover vil gøre Pageflakes til min startside og gå helt i selvsving over alt det, den kan. Måden jeg bruger internettet på er vist for kaotisk til at have sådan noget fint, organiseret noget som udgangspunkt.
Men det er da rart med et alternativ til de mindre kaotiske dage.
Psst.. forresten: hvis du er den lykkelige ejer af et Yahoo-login, har jeg lige set, at de også er begyndt at tilbyde en personlig forside, MyYahoo!
Jeg kan ikke forklare hvorfor, men hvis jeg skulle vælge mellem iGoogle og MyYahoo, ville jeg vælge Yahoo. Måske fordi de har været på markedet længere. Måske fordi de er sejere. Svært at sige. Men de er helt sikkert et reelt alternativ.
20 november 2007
Bonus i skuffen
Skrevet af
Camilla Thomsen
kl.
16:36
0
kommentarer
Tags: 23ting, extra, personlige forsider
19 november 2007
Personlige forsider a-hvabehar
Det er først for nyligt, jeg er kommet i gang med at udforske personlige forsider. Der findes et væld af forskellige udbydere af denne service - og igen-igen er det ens egen smag, der er bør være den tungest vejende grund for valget af udbyder. For i bund og grund gør de nøjagtigt det samme (dog med enkelte undtagelser). De har indbyggede RSS-readers og man kan bare klikke og trække boksene rundt. Og man kan tilføje alverdens små gadgets og feeds for at gøre sin forside rigtig personlig.
iGoogle er smart med sine små, sjove headers og meget "rene" look. Og man kan logge ind med sin Google-konto. Og den findes på dansk. Og Google-søgningen ligger lige for.
Netvibes er meget simpel i sin opbygning, og det er dens største force. Det er let at søge nyt indhold frem og tilføje feeds. Og man kan også her tilføje sin Gmail, så man direkte på siden kan holde øje med sin indbakke. Og den findes på dansk.
Så af disse to ville jeg vælge Netvibes som forside - på grund af playability-faktoren alene.
Skrevet af
Camilla Thomsen
kl.
14:22
0
kommentarer
Tags: 23ting, personlige forsider