Virtuelle venskaber

En dag forskudt tager jeg nu hul på ugens opgave. Som egentlig burde ligge mig let for; jeg har været med på MySpace-skuden siden 2005 og hoppede sidste år også på Facebook-hypen.
På trods af dette, vil jeg ikke her tale varmt for dem. Jovist har jeg fået nogle rigtig gode venner takket være dem, og de er da en smart måde at holde sig up to date med sine bekendte. Men så stopper festen også for mit vedkommende - for deres layouts er, for at sige det ligeud, grimme. De er svære at danse med for begyndere. De er uigennemskuelige. Og der er alt for meget "støj".

Desuden synes jeg det er problematisk, at man, når man først er registreret, hos Facebook ikke kan slette sin profil igen. Det eneste man kan, er at slå profilen fra, så omverdenen ikke kan se den, men i det skjulte eksisterer de stadig i bedste velgående. Ligesom at deres nye reklamesystem, Facebook Beacon, er besværlig at forstå.

Men for at der ikke skal gå alt for meget sortseer og 1984 i den her, skal det dog nævnes, at de da er gode nok, på deres egne præmisser. MySpace er rigtig god til at finde ny musik, da det er en nem og ukostbar løsning for upcoming artister at have en MySpace-side frem for at skulle købe sig til domæne, webhotel, webdesigner osv. Af samme grund elsker fansene MySpace, da de her kan få direkte kontakt til deres yndlingsmusikere.
Og Facebook.. tja. Jeg bruger den dagligt, men det er af den enkle grund, at der ikke findes bedre alternativer til at holde mig opdateret med vennerne.

Og dog - for det gør der. Så lad mig omformulere: jeg bruger Facebook, fordi mine venner er der (var der lige nogen, der sagde gruppepres, dér?)*.
Jeg har et hemmeligt kærlighedsforhold til den bedste af disse "bliv min ven/vær min ven/lad os lade som om vi er venner"-sites - nemlig Virb. Virb er MySpace som det skulle have været, på alle leder og kanter. Man skal ikke til at tillære sig indgående html-kendskab for at redigere sin profil. Den er gennemskuelig. Alle de der irriterende banner-reklamer ligger nederst på siden, så de ikke forstyrrer. Og det bedste af det hele er næsten, at man med et enkelt klik kan fjerne en given brugers mere eller mindre vellykkede design, og få siden vist i et simpelt standard-design (læser I med her, MySpace-bagmænd? listen and learn!).

Så der er muligheder nok for at netværke på kryds og tværs derude. Det gælder bare om at finde den, der passer dit temperatment bedst.


* for man kan jo ikke sige, at de kun er der fordi de ikke ved bedre??

Techno-hvaffer-en-fisk

Nå, så blev man også Technorati-bruger. Har hørt rigtig meget om siden, men aldrig rigtig prøvet den - og nu kan jeg se, at jeg ikke er gået glip af noget.
Mage til forvirrende layout skal man da lede længe efter. Den er vel god nok til at søge efter blogs, men som socialt værktøj fanger den mig overhovedet ikke.
De burde bare have et simpelt søge-interface, og så ellers stoppe mens legen er god. Den vil for meget i forhold til hvad jeg forventede mig af den, så i stedet for at have set lyset, er jeg vist bare lidt forvirret. Kan i hvert fald ikke se mig bruge den dagligt - eller ugentligt.
Måske er det bare fordi, jeg generelt ikke er den store blog-læser. Eller fordi jeg ikke har fundet bloggen endnu (enter Technorati?).

Skal vi tage en tur i biffen?

Hmm... vi kan også bare tage på café.

Er der hul igennem?

Blogindlæg skrevet fra bogbussens holdeplads i Løgstrup, fredag eftermiddag kl. 14.
Der er hul igennem til det mobile bredbånd. Fagre nye tekologier.

Meget lækkert

Som bibliotekar er det nu, jeg må krybe til korset og komme med en god og en dårlig nyhed. Den gode er at jeg er rigtig god til at gemme og tagge websites. Den dårlige er at jeg stort set aldrig får ryddet op i mine tags.
Så: pr. dags dato har jeg i min del.icio.us 739 bogmærker - og 465 forskellige tags til at beskrive dem. Det er noget rod. Har flere gange startet på at få gjort hovedrent i bogmærkerne, men er aldrig kommet længere end de 50 - og så er der stadig et godt stykke vej til enden.

Men sites som del.icio.us er helt sikkert af det gode. Den sikrer mig, at hvis min computer (mod forventning 7-9-13) en dag skulle gå ned, så er mine bogmærker gemt andetsteds. At de så ligger mere hulter til bulter end gummistøvlerne i en børnehave før middagsmad er en anden diskussion (som vi ikke skal tage her).

Det jeg er rigtig glad for, er at hver gang jeg bogmærker et website i min browser, får jeg, vha. den intet mindre end geniale del.icio.us udvidelse, også muligheden for at gemme linket på min del.icio.us-konto. Helt uden at skulle besøge sitet. Så det er to fluer med ét smæk.
Og som mine temmeligt anarkistiske tags giver udtryk for, så er det helt op til en selv, hvordan man vil beskrive det enkelte website. Jeg prøver (understreger: prøver) at standardisere mine tags efterhånden - og i beskrivelsesfeltet, kan man jo fx skrive små noter til sig selv, hvorfor det lige var, man skulle gemme dette site.

Andre lignende sites tæller: BlinkList tilføjer en bookmarklet til din browser, så du når du falder over et interessant site bare kan klikke på bookmarklet'en, som så gemmer linket for dig. Furl gør stort set det samme. Lige som Ma.gnolia.com.
Men jeg bliver ved med at komme tilbage til del.icio.us - mest pga. udvidelsen. Og fordi den bare fungerer, i regnvejr og storm. Så må oprydningen komme, når den kommer.

Tjat

Da vi i tidernes morgen fik etableret en internetforbindelse hjemme hos os (de gode, gamle 56k modems - thank heavens for technological evolution), var noget af det første jeg gjorde at installere et messenger-program. Det var dog før MSN Messenger var den mastodont, den er i dag, så messengeren kom til at hedde ICQ.
Sidenhen har jeg også afprøvet AIM (stadig meget anvendt, men nok mest af amerikanerne), Y!M, MSN, Google Talk og senest Pidgin.
Og jeg må nok indrømme, at den eneste grund til at jeg bruger MSN, er fordi langt de fleste af mine bekendte også bruger den. Deres layout er grimt, deres smilies er grimme (eller "frownies", som jeg kalder dem) og der er alt, alt for meget unyttigt hejs (og hvad mon reklamepengene går til??).

En genial messenger er Pidgin. Den er dog stadig meget ung i den forstand, at alle features ikke er gennemtestet for bugs endnu (jeg håber i hvert fald, at der er forbedringer at hente på filsendings-funktionen, som pt. langt fra fungerer optimalt).
MEN! Nøj, hvor var det en god dag, den første gang undertegnede afprøvede messengeren fra himlen. Blandt fordelene tæller:

1. Fanebladschat - slut med at have et vindue åbent for hver samtale du har gang i. Nu har du ét vindue til alle dine samtaler og du kan ganske let skifte mellem fanerne
2. Én messenger til alle dine konti - Pidgin samler alle dine IM-konti i én (hvis du ligesom jeg har lidt svært ved at kende begrænsningens kunst når det kommer til messengers), så du kun behøver at logge ind et sted

Nok er det kun to fordele - men de i sig selv burde være nok til at overtale selv den mest indædte MSN-tilhænger til at afprøve den (.. eller hvad?).

Anyways - tilbage til ugens egentlige opgave. Hvis I skulle have lyst, så kan I tilføje mig som kontaktperson på Meebo på ct.viborgbib(a)gmail.com.
Eller bare sende en besked over Notes. Det handler ikke om at vinde, det handler bare om at være med, ikksandt? :)

Tilbage på pinden

Og med tankevækkende nyt.
En amerikansk undersøgelse har netop påpeget, at over halvdelen af den amerikanske befolkning (dvs. mere end 151 millioner mennesker (!!!)) sidste år besøgte et bibliotek.
Mere end to tredjedele af de adspurgte svarede, at de anvendte en computer under deres besøg - mens det mest overraskende resultat var, at den største brugergruppe viste sig at være det i danske bibliotekskredse så eftertragtede "Generation Y"-segment (de 18-30-årige). Det giver stof til eftertanke.

Gjorde bibliotekerne noget særligt for at tiltrække denne gruppe, eller var de helt uforskyldte i denne imponerende statistik?
Forskerne siger selv, at de er overraskede over tallene, men foreslår samtidig også, at det kan skyldes, at de unge er blevet så sultne efter information, at de nu begynder at opsøge den på deres biblioteker.

Det er jo et ganske andet billede (rædsels-scenario er nok en anelse for kraftig en term at bruge her), end det der ofte er blevet tegnet - at de unge erstatter deres biblioteker med Google, at de tror al verdens information ligger på nettet, at de ikke længere har behov for *gisp* os.

Så som med alt andet amerikansk, må vi så vente et par år og se, om tendensen bliver den samme her i Danmark. Bliver spændende at følge.

kthnxbye