RSS - really sidste sats

Godt nok er vi allerede et godt stykke forbi RSS-opgaven, men jeg har i de sidste par uger haft denne her presserende trang til at skrive endnu en blogpost om dette emne (tænk Pocahontas, der bare må synge sin kærlighed til John Smith).

Jeg begyndte jo at fable om NewsGator og alle dens fantastiske finesser, og jo, den var god. Men jeg keder mig hurtigt, og når opdateringstiden var så langsom som denne, og der skulle forholdsvist mange klik til at nå frem til det vigtige... så ryger du ud igen. Trial and error, siger jeg bare, trial and error.

Heldigvis havde jeg en afløser lige i baghånden. Som hedder Rojo - som ifølge dem selv er "RSS with mojo". Den har en interessant web 2.0-vinkel på hele RSS-læsnings-oplevelsen, så man ud over sine egne feeds også kan læse, hvad resten af verden læser. Najs.
Og feeds'ne behøver man ikke engang oprette mapper til for at holde styr på dem. Her skal de nemlig "tagges" (som vi også kommer tilbage til i en senere opgave) - dvs. når man tilmelder et nyt feed, kan man tildele det et emneord (tag), som Rojo så arkiverer feed'et under. Dvs. "mappen" opretter egentlig sig selv. Dobbelt-najs.

Det er overskueligt på den gode måde, ikke for megen unødig grafik og bling-bling, og så er det nemt at bruge - man kan kort sagt slå hjernen fra og læse, læse, læse. Man kan vælge at læse alle nye poster i én samlet køre, eller man kan læse et tag ad gangen. Det gode her er, at læste/gamle poster bliver stående på listen - hvor de hos NewsGator blev gemt så godt væk, at man næsten troede de var blevet helt slettet - blot bliver overskriften sort, når posten er læst, mod den røde ulæste. Tripel-najs.

Så nu vil jeg holde mig til Rojo... lige indtil jeg finder den næste :-b