09 april 2008

Podcasting

Ja, så kom der endelig lidt liv i bloggeriet igen. Jeg har med delt nervøsitet og glæde overtaget 23 Ting-manageriet efter Kasper, og jeg har da fået min sag for. Mandagsmails er blevet til både torsdags- og tirsdagsmails - men bare posten kommer ud, ikke sandt?
Jeg sidder i skrivende stund og arbejder på en vejledning til MP3-afspillerne, så vi rigtig kan komme i gang med at lege i næste uge (forhåbentlig uden for mange bump på vejen). Det bliver godt :)

Okay! Podcasting. Det har nok aldrig været liiige min ting. Men det er jo fint til hvis man går glip af et radioprogram eller lignende.
Men, men, men. Som med så mange andre af de her ting, så får man først øjnene rigtigt op for et site, når man ser et reelt behov. Og jeg fandt ud af at rigtig mange musik-sites tilbyder podcasts af diverse dj-sets. Hurra! Så det er stort set det, der ligger i min podcast-kasse.
Radioprogrammer.. ikke så meget mig. Men som vi så i sidste uge, kan man jo snildt skabe sin egen radiokanal og slippe for alle de trælse reklamepauser og sange, man ikke gider høre.

Flere biblioteker er ved at komme med på podcast-vognen, som fx Hernings læseklub og Herlevs elektroniske musik. Og Randers, ikke at forglemme. Det er spændende nyt territorium - og mon ikke vi ser flere biblioteks-casts blomstre op i løbet af de næste par år?

1 kommentar:

Marc from podhead.net sagde ...

Hej Camilla,

Hvis du gerne vil se andet en DRs gamle radioprogrammer, så kig forbi www.podhead.dk, hvor vi har samlet den mest komplette samling af danske podcast af alle genre fra selvudvikling over comedy og musik til erhverv og uddannelse.

God fornøjelse!

Venlig hilsen
Marc
podhead.dk