Skal vi tage en tur i biffen?

Hmm... vi kan også bare tage på café.

Er der hul igennem?

Blogindlæg skrevet fra bogbussens holdeplads i Løgstrup, fredag eftermiddag kl. 14.
Der er hul igennem til det mobile bredbånd. Fagre nye tekologier.

Meget lækkert

Som bibliotekar er det nu, jeg må krybe til korset og komme med en god og en dårlig nyhed. Den gode er at jeg er rigtig god til at gemme og tagge websites. Den dårlige er at jeg stort set aldrig får ryddet op i mine tags.
Så: pr. dags dato har jeg i min del.icio.us 739 bogmærker - og 465 forskellige tags til at beskrive dem. Det er noget rod. Har flere gange startet på at få gjort hovedrent i bogmærkerne, men er aldrig kommet længere end de 50 - og så er der stadig et godt stykke vej til enden.

Men sites som del.icio.us er helt sikkert af det gode. Den sikrer mig, at hvis min computer (mod forventning 7-9-13) en dag skulle gå ned, så er mine bogmærker gemt andetsteds. At de så ligger mere hulter til bulter end gummistøvlerne i en børnehave før middagsmad er en anden diskussion (som vi ikke skal tage her).

Det jeg er rigtig glad for, er at hver gang jeg bogmærker et website i min browser, får jeg, vha. den intet mindre end geniale del.icio.us udvidelse, også muligheden for at gemme linket på min del.icio.us-konto. Helt uden at skulle besøge sitet. Så det er to fluer med ét smæk.
Og som mine temmeligt anarkistiske tags giver udtryk for, så er det helt op til en selv, hvordan man vil beskrive det enkelte website. Jeg prøver (understreger: prøver) at standardisere mine tags efterhånden - og i beskrivelsesfeltet, kan man jo fx skrive små noter til sig selv, hvorfor det lige var, man skulle gemme dette site.

Andre lignende sites tæller: BlinkList tilføjer en bookmarklet til din browser, så du når du falder over et interessant site bare kan klikke på bookmarklet'en, som så gemmer linket for dig. Furl gør stort set det samme. Lige som Ma.gnolia.com.
Men jeg bliver ved med at komme tilbage til del.icio.us - mest pga. udvidelsen. Og fordi den bare fungerer, i regnvejr og storm. Så må oprydningen komme, når den kommer.

Tjat

Da vi i tidernes morgen fik etableret en internetforbindelse hjemme hos os (de gode, gamle 56k modems - thank heavens for technological evolution), var noget af det første jeg gjorde at installere et messenger-program. Det var dog før MSN Messenger var den mastodont, den er i dag, så messengeren kom til at hedde ICQ.
Sidenhen har jeg også afprøvet AIM (stadig meget anvendt, men nok mest af amerikanerne), Y!M, MSN, Google Talk og senest Pidgin.
Og jeg må nok indrømme, at den eneste grund til at jeg bruger MSN, er fordi langt de fleste af mine bekendte også bruger den. Deres layout er grimt, deres smilies er grimme (eller "frownies", som jeg kalder dem) og der er alt, alt for meget unyttigt hejs (og hvad mon reklamepengene går til??).

En genial messenger er Pidgin. Den er dog stadig meget ung i den forstand, at alle features ikke er gennemtestet for bugs endnu (jeg håber i hvert fald, at der er forbedringer at hente på filsendings-funktionen, som pt. langt fra fungerer optimalt).
MEN! Nøj, hvor var det en god dag, den første gang undertegnede afprøvede messengeren fra himlen. Blandt fordelene tæller:

1. Fanebladschat - slut med at have et vindue åbent for hver samtale du har gang i. Nu har du ét vindue til alle dine samtaler og du kan ganske let skifte mellem fanerne
2. Én messenger til alle dine konti - Pidgin samler alle dine IM-konti i én (hvis du ligesom jeg har lidt svært ved at kende begrænsningens kunst når det kommer til messengers), så du kun behøver at logge ind et sted

Nok er det kun to fordele - men de i sig selv burde være nok til at overtale selv den mest indædte MSN-tilhænger til at afprøve den (.. eller hvad?).

Anyways - tilbage til ugens egentlige opgave. Hvis I skulle have lyst, så kan I tilføje mig som kontaktperson på Meebo på ct.viborgbib(a)gmail.com.
Eller bare sende en besked over Notes. Det handler ikke om at vinde, det handler bare om at være med, ikksandt? :)

Tilbage på pinden

Og med tankevækkende nyt.
En amerikansk undersøgelse har netop påpeget, at over halvdelen af den amerikanske befolkning (dvs. mere end 151 millioner mennesker (!!!)) sidste år besøgte et bibliotek.
Mere end to tredjedele af de adspurgte svarede, at de anvendte en computer under deres besøg - mens det mest overraskende resultat var, at den største brugergruppe viste sig at være det i danske bibliotekskredse så eftertragtede "Generation Y"-segment (de 18-30-årige). Det giver stof til eftertanke.

Gjorde bibliotekerne noget særligt for at tiltrække denne gruppe, eller var de helt uforskyldte i denne imponerende statistik?
Forskerne siger selv, at de er overraskede over tallene, men foreslår samtidig også, at det kan skyldes, at de unge er blevet så sultne efter information, at de nu begynder at opsøge den på deres biblioteker.

Det er jo et ganske andet billede (rædsels-scenario er nok en anelse for kraftig en term at bruge her), end det der ofte er blevet tegnet - at de unge erstatter deres biblioteker med Google, at de tror al verdens information ligger på nettet, at de ikke længere har behov for *gisp* os.

Så som med alt andet amerikansk, må vi så vente et par år og se, om tendensen bliver den samme her i Danmark. Bliver spændende at følge.

kthnxbye