22 februar 2008

Lidt opsamling

Okay, hvis der er nogen der er utilfredse med ugens halve og særdeles frivillige opgave, så er det i min retning sten, kastestjerner og andre skarpe genstande skal kastes. Det var mig, der fik den geniale idé med at føje en halv opgave til programmet, til de tørstige 23 ting-deltagere. Tilgiv mig. Jeg gi'r kage en dag.

Bortset fra det - så er LinkedIn jo faktisk en god ting. Gry havde en god beskrivelse af den. Jeg har ikke selv brugt mit netværk aktivt endnu, men der kommer nok en dag, hvor man må lægge sig ned på sine små knæ og takke de højere magter for skabelsen af dette site. Så der er absolut intet der taler imod, at man til stadighed udbygger sit netværk.

Men som sagt, så er netværk ikke kun kontaktlister på LinkedIn eller åndssvage kommentarer på Facebook/MøgSpace. Netværk er der, hvor man trækker i nogle kontakter for at få ting til at lykkes - uanset om det sker på nettet eller ansigt til ansigt. Jeg har netværket så sent som for 3 timer siden. Hvor er det fedt, når ting lykkes!

Ingen kommentarer: