Så nåede vi til sidste opgave inden jul. Og hvilken måde at slutte året af på.
Jeg hat været medlem af Flickr on/off siden 2005, men det er ikke før i år, at jeg for alvor har fået øjnene op for den.
For genial må man jo sige den er. Det her er ren web 2.0, og folk kommunikerer på kryds og tværs - møder nye mennesker, deler billeder med folk med ens egen interesser (uanset hvad din hobby end måtte være, skal der nok være nogen derude, som deler lige nøjagtig din passion for canadisk margarine-emballage).
Man kan vælge at oprette et ganske privat billedarkiv, hvor ens billeder kun kan ses og kommenteres på af ens venner og familie.
Men hvor er det sjove i det. Selvfølgelig er der billeder, man helst vil holde for sig selv - og der er "private"-funktionen jo handy. Men Flickr er (ligesom alle andre web 2.0 sites) et "Gi-tar" site: hvis man vil tage, må man også give. For hvis alle kun ville have billederne for sig selv, kunne man lige så godt tilmelde sig Magix, Photobucket, Bilddagboken eller en af de mange, mange andre online billeddatabaser.
Flickrs største fordel er jo delings-delen. Det er helt fantastisk at sidde og kigge på Last 7 Days Interesting eller søge på fx killinger, kager (ps. dette kan dog ikke anbefales at gøre den sidste time af en aftenvagt) eller bøger.
Det var også interessant at finde ud af, at Viborg ikke alene er en by i Danmark, men også en by i Rusland. Så lærte man da det.
Det er bestemt en grænseoverskridende oplevelse at skulle lægge ens billeder frem til offentlig beskuelse. Men man vænner sig til det, og det er kun ens egen blufærdighed, der sætter grænsen for, hvilke billeder skal ligge fremme, og hvilke der skal gemmes lidt af vejen (og der er jo heller ingen, der absolut tvinger dig til at lægge alle dine billeder op).
En af de mest populære tiltag på sitet er 365 Days, hvor man skal på 365 dage (et år, på menneskesprog) skal tage 365 billeder af sig selv, et enkelt om dagen. Det er da interessant at følge med i, og der er også rigtig mange gode portrætter imellem (når man tænker på, at de fleste er taget med kameraet i udstrakt arm eller med selv-udløser) - men det sætter også en ny standard for blufærdighed og hvor meget af sig selv, man egentlig er villig til at dele med resten af verden.
Min tommelfingerregel er, at mine offentlige billeder ikke portrætterer venner og familie. Men der vil jo altid være undtagelser. Man har som bekendt et standpunkt til man tager et andet.
Men det man får ud af det i sidste ende er det hele værd (næsten). Det er en ret fed fornemmelse at få en rosende kommentar fra en på den anden side af kloden. Og bare dykke ned i de rå mængder af helt fabelagtige billeder, der ligger tilgængelige, lige for enden af din museknap. Medieskolernes elever er generelt også gode til at lægge deres billeder online - dem (eleverne altså, der er jo copyright på billederne) må vi da kunne bruge til noget engang?

Ingen kommentarer:
Send en kommentar